Vores hjemmeside 2.0

Andreas Boye | Hans Henrik Hammerum

[ Log In ]
 

Tale ved mindekomsammen for Lars

Jeg holdt en kort tale ved den mindekomsammen 31. januar 2012, som MS lagde lokaler til.

Link til talen

I hope you are ok and had a good Christmas time. My Christmas time was not good at all because Lars was ill and the situation worsened every after a day which subsequently led to his death.

He dead on Monday night after being ill for a period of 1.5 weeks. His body will be open for viewing tomorrow at Uganda Funeral services at 2.00 pm. Briefly for now.

Good night,
<Signature>

Mellemfolkeligt Samvirke bragte følgende omtale tre dage efter hans død http://www.ms.dk/sw204547.asp

Nekrolog i DDS Lederblad Broen

Lars var tropsleder, da jeg blev spejder i Virum Trop i 1971. Vi havde lige fået et nyt spejderhus – Myretuen - som vi selv havde været med til at indrette. Vildkattepatruljen havde en patruljehytte ligesom Odderne og Grævlingene byggede en shelter. Patruljeledere og assistenter var med i Elefantungepatruljen, som havde en meget hemmelig optagelsestur. Vi var 5 patruljer og omkring 40 spejdere i troppen i alt. Der var enten patruljetur eller tropstur hver måned, og der var altid i nogen Myretuen, hvis man skulle få lyst til at kigge forbi.

Det var selvfølgelig energien fra os alle sammen, der skabte dette fantastiske spejderliv, men Lars var den gode leder, der forklarede det vi havde brug for at vide og hjalp os til få styr på tingene og gennemføre vores ideer, så alle vi spejdere i Virum Trop fik en masse gode oplevelser at bygge vores liv på. Det er mange år siden og de fleste spejdere oplever heldigvis en leder, der kan meget af det, Lars kunne.

Når Lars skal mindes her i Broen, er det fordi, at Lars udover sin indsats i Virum Gruppe også havde energi til at sætte sit markante præg på Det Danske Spejderkorps.

Lars var med i Spejderudvalget i perioden omkring og efter sammenlægningen af DDS og DDP for snart 40 år siden, og blandt andet var han en af dem, der udtænkte Plan-kurserne. Kurserne har selvfølgelig udviklet sig siden starten, men grundelementerne er stadig de samme: et kursus i fri luft (hejk eller lejr) med deltagere fra hele landet ledet af et begejstreret team, der har frie rammer til at skabe en supergod spejderoplevelse. En succes for omkring 1000 spejdere hvert år siden kurserne startede i begyndelsen af 1970’erne. Udover kurserne var Lars med til at udarbejde arbejdsstoffet Impulshæfterne.

Måske endnu mere fremsynet var Lars med til at skabe DDS' engagement i den 3. verden. Udsendt som konsulent for DDS i to af de første NGO-baserede udviklingsprojekter støttet af Danida skabte Lars Sudan-projekterne sammen med de sudanesiske pige- og drenge- spejderkorps. Det blev til en kyllingefarm i Umm-Dohm ved Khartoum og en grøntsagsfarm i Rejaf i det, der nu er Sydsudan. Mere end 250 danske spejderledere deltog i Sudanekspeditionerne, som skabte uforglemmelige internationale spejderoplevelser.

Rækkevidden af Lars indsats kan ses i Sydsudan, hvor spejderarbejdet nu er ved at blive genopbygget efter mere end 20 års tragisk borgerkrig. Inspireret af farmen i Rejaf, der stadig drives og bruges af spejderne til lejre og arrangementer, er fødevaresikkerhed og uddannelse i dyrkning og afgrøder, blevet en naturlig del af spejderarbejdet i Sydsudan, et af verdens allerfattigste lande.

Lars valgte at sætte sit engagement i den 3. verden over sit engagement i spejderarbejdet og brugte den største del af sit liv siden Sudanprojektet i slutningen af 1970’erne og starten 1980’erne i Afrika for Mellemfolkeligt Samvirke, blandt andet i Sydsudan. Men i de perioder, hvor Lars var i Danmark havde han ikke mistet interessen for spejderarbejdet og DDS. I begyndelsen af dette årtusinde indgik Lars i Spejderhjælpens bestyrelse og var den, der tænkte tankerne bag den strategi, som stadig er grundlaget for Spejderhjælpen i dag.

Mindet om Lars vil naturligt forsvinde med de som kendte ham, men Lars' indflydelse på spejderarbejdet vil vare ved lang tid fremover. Tak.

Kommentarer

 

Lars Anderskouv

29.12.2011, seneste ændring 28.03.2012

... et stort menneske er her ikke længere

Jeg er så heldig at have været tæt på Lars og også at have været en del af flere af hans netværk. Derigennem har jeg  kunnet følge den store respekt og anerkendelse, der er blevet Lars til del efter hans død. Jeg har her samlet tilkendegivelserne, der tegner et billede af et stort og savnet menneske.

Spejderne i Virum

Den 27. december blev nedenstående mail rundsendt på oldmyrernes mailingliste. Oldmyrerne (dengang myrerne) var spejdere sammen i 1970'ernes Virum og har siden holdt sammen og har hver især i forskellig grad haft kontakt til Lars i den periode på mere end 30 år der er gået siden. Det var Lars en stor glæde at Myrerne stadig holdt sammen og havde Lars med på mailinglisten.

Jeg må med sorg meddele, at vores ven Lars døde i sit ”2. hjem” nær Kampala i Uganda i går aftes. Lars havde væres syg i nogle dage og nåede ikke at komme til lægen før han 2. juledag sank om i en stol. Vores ældste søn har i de sidste 4 måneder boet i Kampala og er p.t. på rundrejse i Uganda. Han blev flere gange ringet op af Lars’ afrikanske ven, som bad om hjælp til at få Lars til at gå til læge fordi han synes, at Lars var meget syg. Vi prøvede også herfra, og talte i går eftermiddags med Lars, som lovede at gå til læge i dag.

Planen er indtil videre efter at have talt med familien, at Lars bliver bisat i Kampala.

Tak for at viderebringe nyheden, selvom det jo ikke er det glade julebudskab du kommer med. Hvis I finder på, og overkommer, at arrangere noget med blomster eller lignende til begravelsen må I endelig sige til så vi kan samle sammen. Det er ikke mere end en måneds tid siden at Lars på min foranledning var inde på DIIS (hvor jeg arbejder) til et arrangement om Syd Sudan, så det er mærkeligt at han lige pludselig ikke er længere er at finde et eller andet sted mellem Kampala og København. Men mon ikke vi alle vil huske på ham en rum tid fremover....!?

Tak for denne triste besked
Jeg er også meget indstillet på at spæde til

Det er vel nok en tung og tyngende melding...men tak.

For mig, sikkert som for mange af jer, havde Lars en speciel plads og som gav et levende billede af hvad ledelse, deltagelse og samarbejde, kammeratskab, mod og narstekaerlighed kan vaere fordi saadan var Lars. Konsekvent og uden store bevaegelser. Jeg er ikke sikker paa at blomster kommer hele vejen til Kampala og stadig ligner blomster -- eller om det overhoved passer til med lokale traditioner-- men jeg vil ogsaa gerne vaere med til at spaede til det ene eller det andet.

Sorgmodig spejderhilsen,
<signatur>

Ja, det var i sandhed en trist nyhed. Jeg har fundet et interview af Lars på følgende adresse: http://www.dr.dk/P1/Serier/Sommergaesten_2008/Udsendelser/20080721145203.htm Lyt til hans stemme og hans tanker for nogle år tilbage. I vil alle kunne genkende Lars.

Æret være hans minde.

Ja det er en trist meddelelse at få.
Jeg vil også meget gerne være med til en sidste hilsen.

Kære alle

Ja en trist meddelelse. Lars er en del af mit basis og min livsuddannelse. Der er mange tanker gennem årene og nu som har fortalt mig hvor stor en del af mig spejderårene, Lars og alle I, har været med til at forme. Det er kæmpeballast.
Jeg er gerne med til bidrag til noget til Larss ære.

Kære spejderkammerater

Alt for tidligt, så alt for tidligt! Svært at fatte, at Lars er taget på den evige hejk! Når han nu ikke er der mere, dukker der mange minder frem af erindringens tåger. Lars var, som I andre også skriver, et eksempel til efterfølgelse for os alle. Det er nok svært at fatte dybden af den ånd, den mentalitet, den store menneskelighed, som Lars fik plantet I os alle med sine simple og enkle tilgang til livet.

Ikke mere at sige, end at han vil blive savnet!

Kan vi evt. samles i Tuen og sende et par fælles tanker til og om Lars? Eller er der en anden god idé til at mindes ham med? Hvis vi hver donerer et beløb, som sendes til et af Larses projekter – hans børn?

Jeg klikkede linket til Sommergæsten og mens jeg lyttede til Prokofiev googlede jeg "Lars Anderskouv". Søgeresultat nr. 10 var fra Esbjerg Kommunes biblioteker "Bådebygning Kulsøserien af Lars Anderskouv (1973) Udgiver: Det Danske Spejderkorps". Jeg kan godt huske det lille grønne hæfte, som lå i flere eksemplarer i Myretuen. Dengang og lige siden har Lars været en værdifuld del af mit liv. Indtil den triste nyhed nåede mig i går regnede jeg med at møde ham i hans hus i Sseguku, når jeg om 3 uger igen kommer til Uganda. Sådan skulle det ikke blive.

Billede af Lars fra Senior- og ledertur midt i 70'erne ….jeg hørte faktisk den omtalte radioudsendelse dengang, og syntes at det var rart at høre hans stemme igen.

Selvom det var mange år siden jeg havde set eller talt med Lars, kom jeg til tænke på alle de oplevelser som vi jo alle har haft sammen med Lars. Både i det store og det små.

Og, det kan jeg tænke på. At vi var heldige at kende Lars på et tidspunkt i vores liv hvor vi var modtagelige, og at han var dannelses-skabende for mange af os.

Der popper hele tiden oplevelser op med Lars på nethinden. Mange i spejderarbejdet, selvfølgelig, men også rigtig mange minder fra tiden på Troldehøj.

Lars lærte mig bla. at lave god kaffe! Ordret citat fra Lars: ”...du skal chokere kaffen...!!”

Vi taler her om filterkaffe, som skulle have en passende røvfuld spilkogende vand over sig. Herefter træder man et par skridt tilbage, skifte energitrin, og vender tilbage med ca. 90 grader varmt vand.

Ifølge Lars skulle det udtrække de vandopløselige smags- og duftstoffer, samt æteriske olier på bedste vis. (At senere ”kaffe-forskning” så har vist at tilberedningen skal foretages i omvendt rækkefølge ændret intet. Selvom teknikaliteterne har ændret sig, gør jeg stadig som Lars sagde; jeg vælger at ”chokere” min kaffe dagligt).

Som nogle af jer på nuværende tidspunkt har hittet, handler denne historie ikke om tilberedningen af kaffe, men om en måde at tilgå tilværelsen på. En måde at anskue omverdenen på, med nysgerrighed, omhu, og at der er plads til forbedringer.

Lars' dør var altid åben. Jeg kan få dårlig samvittighed over at tænke på, hvor ofte vi slog os ned ved hans sofabord, og hans studier igen blev sat et par timer på standby.

Men, lad mig sige det på denne måde: han var jo ikke så svær at lokke;-)

Så blev piben stoppet med George & Dragon, og timerne gik i ubetaleligt selskab.

Tak for det Lars!

Jeg håber ikke at I tager det ilde op - jeg sidder her med en række billeder af Lars. Nok er det romantisk, men jeg vedhæfter et billede af Lars, som jeg allerhelst vil huske ham.

Tak til alle for de mange velformulerede og velplacerede mindeord. Min refleksion er den samme. Vi vil aldrig kunne takke Lars nok for den modnende påvirkning han havde på os. Det var med en værdig ro og vægt på gensidig respekt, forbilledlig integritet og ansvarlighed.

Jeg er sikker på at Myretuen er åben til at lave en fælles mindestund.

Kære Spejderbrødre.

...en kasse øl, to kasser øl, tre kasser øl, fire kasser øl... Sekunderne bliver til minutter, bliver til dage og år, og pludselig er han væk.

Da jeg først hørte om Lars' død, må jeg indrømme, at jeg ikke tænkte det store om det. Han var jo bare min gamle spejderleder, og det måtte da ramme de andre, der har holdt en tættere kontakt med Lars i alle årene, hårdere, . Så jeg slog det lidt hen.

Men som dagene er gået, og jeg har mærket efter, trænger tabet sig mere og mere på. Jeres tanker om Lars og mine egne minder blander sig, og det går op for mig, at Lars var langt fra at være "bare min gamle spejderleder".

Når jeg tænker tilbage på vores tid i Virum Trop, var det på det tidspunkt, hvor jeg forvandlede mig fra at gå til spejder til at være spejder. En forvandling der har fulgt mig hele livet - trods manglende medlemskab af korpset. Ja, jeg er Spejder. Med stort S. Hvad det betyder, er ikke helt enkelt at forklare, men grundlæggende handler det om et hensyn til naturen og til mine medmennesker. Og at have nogle vigtige venskaber fra nogle vigtige år i mit liv.

Og Lars var om nogen med til at skabe denne spejder identitet. Hans afdæmpede, underspillede menneskelighed og hjælpsomhed indgød større respekt og beundring end alle de højtråbende verdensfrelsere, der mødte en teenager i '70erne.

Og så var han inddirekte medvirkende til, at jeg mange år senere valgte min profession som TV-klipper. Mange eftermiddage og sene aftner har jeg besøgt I/S Troldefilm, hvor Lars lærte mig om blændeåbning, skarphedsdybde, viftning, eksponeringstid i sekunder, fremkaldertid i minutter, filmfølsomhed og ikke mindst historiefortælling i billeder. Efter endt arbejde i kælderen var jeg altid velkommen ovenpå, hvor jeg nød at få lov at have Lars for mig selv for en stund. Disse besøg var noget ganske særligt, og de føjede hver gang endnu et lag til min respekt for Lars. Han og jeg blev aldrig nære venner, men at han gav mig sin tid og opmærksomhed var betydningsfuldt for en søgende teenager som mig.

Og én lille ting, som jeg fik fra Lars, bruger jeg næsten hver dag i mit arbejde. Når jeg klipper video, har jeg ofte brug for at tage tid på et lille klip. Det kan computeren selvfølgelig gøre med en nøjagtighed på brøkdele af sekunder, men ofte kræver det tryk på flere knapper for at komme dertil. Og så er det, at jeg bruger mit kneb fra Lars:

en kasse øl, to kasser øl, tre kasser øl... Det er forbavsende nøjagtigt, når man har prøvet det nogle gange, og jeg er taknemmelig for at have fået et indbygget stopur.

Tak til Lars for hvert sekund han gav mig.

Kærlig hilsen

Hej

Trist og sørgeligt!

Hvor har Lars dog betydet meget, det er er blevet så, klart for mig efter at have fordøjet budskabet. Jeg er med på et eller andet, hvis det kan lade sig gøre!

Æret være hans minde

Sudan-gruppen

Nedenstående mail blev rundsendt den 28. december 2011.

Det er med sorg, at jeg hermed informerer jer om, at Lars Anderskouv døde i sit hus i Uganda 2. juledag om aftenen. Lars havde været syg i nogle dage, men udskød hele tiden at gå til læge - ville vente til efter helligdagene osv.. Han var rejst herned i starten af december for at tilbringe jul og nytår sammen med venner og bekendte.

Jeg er netop ankommet til Kampala - og hans søster ankommer i morgen tidlig, sammen vil vi så tage os af det praktiske.

Jeg synes, at vi skal sige, at Lars fik den død han ønskede sig - og det foregik i det land, som han holdt så meget af.

Lars har betydet kolossalt meget for rigtig mange mennesker.
Jeg tror vi alle vil huske ham.
Med kærlig eftertanke, <signatur>

Jeg er meget enig. Jeg vil altid huske ham, Er der noget vi kan gøre mht. indsamle til en krans, give et bidrag til en organisation e. l. for at vise vor deltagelse?

Jeg kan kun tilslutte mig. Han burde have en æres for alt det, han har betydet for os i DDS og spejderne i Sydsudan - og alle de andre projekter han har haft fingrene i.

Det var en rigtig trist besked at få.. Vores tanker går til både Lars, hans familie og nære venner.

Hvis vi må nogen måde kan være med i en sidste hilsen til Lars - blomster eller et bidrag til et (af Lars´?) projekt - så vil vi meget gerne være med.

Med velmente tanker til Lars og hans store indsats i livet.
<Underskrift>

Jeg blev virkelig påvirket af meddelelsen her. Jeg mødet Lars for et par måneder siden på Holmen, hvor du og din mand også var der. Derfor virker det også så overraskende.

Lars har ydet en imponerende og uegennyttig indsats for Det Danske Spejderkorps og for det internationale samfund. Vi skylder Lars en stor, stor tak for hans formidable indsats. Vore tanker går til hans familie og jer/de som stod ham allernærmest.

Når du ved mere med hensyn til bisættelse vil jeg meget gerne bidrage og også have mulighed for at DDS bidrager.

Jeg er sikker på, vi alle er meget berørte af denne triste meddelelse. Tak fordi du delte den så hurtig med os.

Uha for en nyhed at lukke mailen op til her efter julen. Lars var jo i høj grad synomym med Projekt Sudan, men det er jo kun en lille del af hans meritter i Afrika og herhjemme.