Vores hjemmeside 2.0

Andreas Boye | Hans Henrik Hammerum

[ Log In ]
 

Kommentarer

 

2009

01.01.2009
Fra vores dagligdag i 2009.


Andreas 9 år

16.02.2009
 

Brødre ved Farum Sø

17.01.2009
Vi fulgte min sædvanlige løberute. Undervejs drøftede vi om nødvendigheden af diktatorer, hulveje og deres passage af mølleåen, bøgetræers rodnet, fyrsvampe, behovet for dræning og afvanding i det vestlige Værløse og sikkert mange andre interessante emner inden kaffen.

Søndersø

31.01.2009
Billeder fra en gåtur ved Søndersø.

Nu kan man gå på café i Værløse

07.02.2009
I hvertfald café look-a-like. Baresso hedder det; men der står Kvickly på bon'en. Kaffen er tålelig og deres sandwich er kedelige. Og vi har fået en ny stor Kvickly. 4 supermarkeder i Bymidten var jo ikke nok, vel? Ok, ok - Kvickly er den første med egentlig non-foodafdeling, ligesom der er i de lidt større provinsbyer. Jeg tænkte først, at en café i Værløse var et skridt ind mod byen, men det er i virkeligheden modsat. Det er et skridt væk. Dem der ikke forlanger kvalitet og egenart kan nu blive i Værløse - mér provins; mindre storby.I hvertfald café look-a-like. Baresso hedder det; men der står Kvickly på bon'en. Kaffen er tålelig og deres sandwich er kedelige. Og vi har fået en ny stor Kvickly. 4 supermarkeder var jo ikke nok, vel? Ok, ok - Kvickly er den første med egentlig non-foodafdeling, ligesom der er i de lidt større provinsbyer. Jeg tænkte først, at en café i Værløse var et skridt ind mod byen, men det er i virkeligheden modsat. Det er et skridt væk. Dem der ikke forlanger kvalitet og egenart kan nu blive i Værløse - mér provins; mindre storby.
 

I Experimentarium

30.01.2009, kun adgang for Friend

Lego WORLD

12.02.2009
En hel dag med masser af Legoklodser i parken. Herligt når man er lige før sin 9-års fødselsdag og er vild med Lego.

På Møns Klint

13.02.2009
Vi har været på Geocenter Møns Klint. Både ude og inde.

Udstillingen er opbygget som en tidsrejse på 70 mio. år, hvor højteknologiske udstillingsteknikker, kunstneres frie fortolkninger og sjældne fossiler bringer den besøgende fra bunden af Kridthavet og helt frem til Møns Klint idag. Udstillingen består af en fortidsdel og en nutidsdel
 

Fødselsdags­arrangement for Andreas 9 år

22.02.2009
I går - omkring kl. 14.30; dvs 21 timer før, at vores arrangement med Film-X skulle løbe af stablen - ringede de fra Filminstituttet at de desværre ikke ville kunne gennemføre arrangementet, da deres server var nede. Øv - og så var gode dyr rådne. Hvad stiller man op med 7 børn som er inviteret til Film-X og med afgang 11.10 fra Værløse. Man finder selvfølgelig på noget. Vi tog i Rundetårn, derefter på Post & Tele Museet for at afslutte på Statens Museum for Kunst. Og det blev selvfølgelig en succes. Glade børn og gode oplevelser.

Fastelavn i 2A

23.02.2009, kun adgang for Friend
Nu har de holdt fastelavn i 2A og taget billeder fra dagen. Jeg synes ikke jeg kan se, at Andreas var med.

Weekend med Andreas

28.02.2009

Jeg hentede Andreas i Espebo fredag og Kristoffer skulle med hjem og spille Wii Super Mario Galaxy og vi fik hjemmelavet pizza og så Disneysjov og spiste fredagsguf indtil Kristoffer blev hentet og så var der X-Factor og tv-avis og mere X-Factor og Andreas byggede en lille legoting han havde fået i fødselsdagsgave og vi børstede tænder og læste historie. En rigtig hyggelig start på weekenden.
 

Dagens underlægningsmusik

09.03.2009

2A på Kronborg

07.03.2009, kun adgang for Friend
Andreas var med klassen på Kronborg.

Kammerater om Andreas Wii

18.03.2009
Andreas Wii er blevet et tilløbsstykke. Viktor og Apokan er hyppige gæster, der hygger sig omkring Wii'en.
 

2A i Danmarks Akvarium

13.03.2009, kun adgang for Friend
Fredag den 13. var Andreas med klassen i Danmarks Akvarium.

Aktiv weekend

21.03.2009
Vi har haft en aktiv weekend. Fredag eftermiddag ude at løbe og disneysjov, lørdag i svømmehallen og i Virum efter sager til loppemarked. Søndag på loppemarked, i experimentarium og på pakistansk restaurant.

Filmhuset

26.03.2009
Jeg er for tiden konsulent for Det Danske Filminstitut (DFI), som jeg hjælper med at indkøbe et Content Management system til deres hjemmeside dfi.dk (linket viser det nuværende site - det nye dfi.dk kommer først til sommer). Forleden havde jeg kameraet med og gik en tur rundt om huset, som blandt andet rummer biografen Cinemateket. ...
 

Bybilleder i marts

27.03.2009
Efter et af mine talrige besøg i Filmhuset spadserede jeg til Nørreport. Kameraet gik med.

Andreas ca. 1 år gammel

06.04.2009
Indscanningsprojektet fortsætter og flere "perler" dukker op. Denne gang Andreas ca. 1 år gammel til fødselsdag i Hjortekær og på besøg i Virum. Heldigvis er han blevet kønnere med årene.Indscanningsprojektet fortsætter og flere "perler" dukker op. Denne gang Andreas ca. 1 år gammel til fødselsdag i Hjortekær og på besøg i Virum. Heldigvis er han blevet kønnere med årene.

Pizza igen

15.04.2009
Far havde igen igen lavet en af de der pizzaer, som han er sååå stolt af. Jeg synes de er lidt kedelige efterhånden, men jeg lader ham blive i troen at han er den fødte pizzamester. Så får jeg lov at spille Wii lidt længere.Far havde igen igen lavet en af de der pizzaer, som han er sååå stolt af. Jeg synes de er lidt kedelige efterhånden, men jeg lader ham blive i troen at han er den fødte pizzamester. Så får jeg lov at spille Wii lidt længere.
 

2A på tur i mosen

17.04.2009, kun adgang for Friend
Andreas med klassen på mosetur i det dejligste forårsvejr

På Louisiana

19.04.2009
I går fandt Andreas nogen kunstværker han tidligere har kreeret på Louisiana og vi satte dem i en ramme til at hænge op. Således inspireret foreslog Andreas at vi tog derop igen, og hos os er der ikke langt fra tanke til handling.

Underskrift af et skøde

19.04.2009
... det er da noget underligt noget at skrive om, men sådan er det. Det var anledningen til at bringe os sammen. 4 underskrifter + 2 yderligere til at bevidne ægtheden af de første 4. Og da vi nu var af huse kunne vi bruge tiden hyggeligt sammen på gåtur i den snartudspringende Dyrehave og efterfølgende kaffe. Men inden vi kunne komme afsted til dyrehaven var vi nødt til at afvente afhentning af søsterens barnebarn og det er altså her historien starter med barnebarnet.
 

Pastelhimmel

20.04.2009
Det var en lang arbejdsdag og ydermere skulle jeg op til Vibeke med Andreas sager, så jeg var sent hjemme og brugte kameraet som undskyldning for en lille tur ude at nyde naturen og den friske luft. Resultatet blev disse postkortfarvede billeder.Det var en lang arbejdsdag og ydermere skulle jeg op til Vibeke med Andreas sager, så jeg var sent hjemme og brugte kameraet som undskyldning for en lille tur ude at nyde naturen og den friske luft. Resultatet blev disse postkortfarvede billeder.

Drengerøve

25.04.2009
I dag lod jeg så CO2-udslip og klimatruslen være hvad det er og istedet dyrke den indre drengerøv sammen med Søren, Ulrik, Jacob og Philip. Vi kørte Landrover på stranden ved Asnæs og i bakkerne ved Jyderup. Fedt. Tak til Jacob og Philip for at stille biler til rådighed.I dag lod jeg så CO2-udslip og klimatruslen være hvad det er og istedet dyrke den indre drengerøv sammen med Søren, Ulrik, Jacob og Philip. Vi kørte Landrover på stranden ved Asnæs og i bakkerne ved Jyderup. Fedt. Tak til Jacob og Philip for at stille biler til rådighed.

Arbejdssøndag

26.04.2009
Kalenderen og talrige autogenererede mails fra grunderjerforeningens hjemmeside annoncerende flere opgaver til Arbejdssøndag i grundejerforeningen Hasselhusene gjorde at jeg ikke bare sådan kunne gå igang med at færdiggøre mit eget projekt med at træbeskytte mit hus uden først at gøre goodturn for fællesskabet. Heldigvis blev der tid til begge dele og minsandten også en tur i skoven. Uh hvor er det godt bagefter.
 

Den 2. maj ved vores sø

02.05.2009
Andreas prøvede med telefonen at få fat i nogen at lege med (det må man jo når man er enebarn og gerne vil lege), men mislykkedes. Han måtte derfor nøjes med mig og vi gik ned til vores sø og legede med vores vandløb og dæmning.

Andreas har gennemført Super Mario Galaxy

05.05.2009
... men det har ikke været uden sværdslag at nå så langt. Flot klaret.

I det kreative hjørne

16.05.2009
Det var lørdag og regnvejr og så måtte vi jo være kreative; først med at hitte på hvad vi - Andreas og jeg - skulle foretage os. Det blev igen-igen børneværkstedet på Statens Museum for Kunst, hvor vi (mest Andreas) kreerede for fuld kraft. Næsten tre timer og så et besøg i caféen.Det var lørdag og regnvejr og så måtte vi jo være kreative; først med at hitte på hvad vi - Andreas og jeg - skulle foretage os. Det blev igen-igen børneværkstedet på Statens Museum for Kunst, hvor vi (mest Andreas) kreerede for fuld kraft. Næsten tre timer og så et besøg i caféen.
 

Megashopping m.m.

17.05.2009
Jeg er ikke den store shopper. Bruger hellere pengene på rejser, god mad og tvivlsomme investeringer i den tredje verden. Men i dag var en undtagelse. Vibeke, Andreas og jeg var på den store shoppingtur i Sverige og Eurocardet glødede. Mere service fra Höganäs, nye sko og en smart Phillips elkoger.Jeg er ikke den store shopper. Bruger hellere pengene på rejser, god mad og tvivlsomme investeringer i den tredje verden. Men i dag var en undtagelse. Vibeke, Andreas og jeg var på den store shoppingtur i Sverige og Eurocardet glødede. Mere service fra Höganäs, nye sko og en smart Phillips elkoger.

Pinselørdag

30.05.2009

Pinselørdag blev ganske varieret: hjemme - vandretur i Tisvilde Hegn - kaffe hos Anne på Kirkebondegård - og endelig Derbyspil hjemme far og mig.

3-dimensionel ludo

31.05.2009
... er det ikke en menneskeret for forældre, at være stolte af deres børn? Jeg er i hvertfald. Andreas har idag lavet en innovation, en banebrydende nyskabelse, en opfindelse. Andreas har kreeret et nyt spil: 3 dimensionel ludo - og jeg havde den glæde at se det blive til i børneværkstedet på Statens Museum for kunst.
 

Fortryllersken fra Firenze

01.06.2009
... byggede jeg dæmninger i sandet ved vandet i solen i Hornbæk.

Denne gang endte turneringen 82 - 60.Der står så smukt: Kongen var imidlertidig ikke gal. Kongen var ikke tilfreds med at være. Han stræbte efter at blive.

Sommerferieplaner 2009

07.06.2009, kun adgang for Friend
Andreas og jeg har følgende planer for sommerferien:

Datoer    Aktivitet
uge 27-28    Andreas er med Vibeke
15.-23. juli    Andreas og jeg er på Blå Sommer
Uge 31    Andreas er med Vibeke
1. - 8. august (uge 32)    Andreas og jeg er i Schweiz

Aftentur med is og kaffe

14.06.2009, kommenteret 15.06.2009
Efter en flittig weekend med orienteringsløb i flere omgange, rengøring, oprydning med mere forkælede jeg mig med en aftentur.
15.06.2009 skrev anonymous
dejlige aftentursbilleder
 

Arkitektur

23.06.2009, kun adgang for Friend
Her er billeder af klassens imponerende frembringelser.

Mine aftener i paradis ...

27.06.2009

... er en rørende film. Jeg tudede en stor del af tiden. Det er godt at se den slags en gang imellem.

Toto vokser op på Sicilien under 2. verdenskrig; hans far dør i Rusland og han bliver alene med sin mor og søster. Den lille by har en biograf og den lille skoledreng finder glæde ved at være sammen med Alfredo, der er operatør i byens biograf. Alfredo træder nærmest i faderens sted, og der opstår et varmt venskab mellem de to, der vedbliver selvom Alfredo bliver blind ved en brand i biografen og Toto overtager operatørjobbet i den genopførte biograf. Alfredo afslutter venskabet ved at opfordre Toto til at søge sit eget liv og rejse ud i verden og blive til det, han har evner for. Filmen starter, hvor Totos mor ringer til den nu kendte filminstruktør og fortæller at Alfredo er død og minderne vælder frem.

Med Andreas ved stranden i Asserbo

10.07.2009

Indscanningen af min fars lysbilleder går langsomt men fremad. Her en dejlig serie fra forsommeren 2002 på stranden i Asserbo med far og mor, Andreas i topform - godt 2 år gammel, Vibeke og mig.

 

Blå Sommer

24.07.2009
Andreas og jeg har været på Blå Sommer. De første 4 dage var Andreas med Ravnehus gruppe fra Hareskovby og de sidste fire dage var han sammen med mig. Jeg lavede ledertræning: Modulforløb for erfarne ledertrænere. En stor oplevelse for os begge to.

undervejs berettede jeg vore oplevelser næsten live via twitter.

dfi.dk

26.08.2009
I godt og vel et år har jeg som en del af mit arbejde i Rambøll hjulpet Det Danske Filminstitut med at etablere en ny hjemmeside. Jeg har assisteret ved udarbejdelse af kravspecifikation, gennemførelse af udbudsforretning og leverandørstyring. Den nye hjemmeside kom i luften i dag. Klik dfi.dk for at se det flotte resultat.

Fest i Hasselhaven

28.08.2009
For fjerde gang var der fest i Hasselhusene; børnene var indianere; de voksne legetanter; drengene grillmestre og vi andre var der bare. Vi kender jo efterhånden hinanden, så det var rigtig hyggeligt og vi blev ved til kl. 4 om morgenen.
 

Andreas hjemme fra ferie

14.09.2009
Nu er Andreas hjemme igen efter en uge i Italien ved hælen, hans skoletaske står i entreen, sokkerne ligger på trappen, Wii'en bringer Super Mario op på skærmen, legoklodserne roder igen i værelset, der læses godnathistorie, smøres madpakke og far er glad.Nu er Andreas hjemme igen efter en uge i Italien ved hælen, hans skoletaske står i entreen, sokkerne ligger på trappen, Wii'en bringer Super Mario op på skærmen, legoklodserne roder igen i værelset, der læses godnathistorie, smøres madpakke og far er glad.

Vi har fået nye cykler

18.09.2009
Andreas er vokset fra sin gamle cykel og min gamle er slidt, rusten og nu sendt på pension. Webike i Vanløse har sørget for de nye, så vi igen kan komme ud i skoven, til skole, på arbejde med mere.

Frokost på Langelinie

19.09.2009
På vej til endnu et besøg på Statens Museum for Kunst spiste vi frokost med duerne på Langelinie i solen.
 

Igen i kunstværkstedet

19.09.2009
Andreas synes det er dejligt at være i børnenes værksted på Statens Museum for Kunst. Her kan man med limpistolerne og alle mulige materialer skabe alt mulig: kuglebaner, minitrommer, 3D-ludospil, malerier, ... you name it. Samtidig leger far med sit kamera og stjæler kunstværker til vores kunstudstilling. Og bagefter kan far overtales til at give en croissant (når der ikke er kanelsnegle) og en hyldeblomstdrik.

Chennai igen

03.10.2009, kun adgang for Friend
Nu er jeg snart på vej til Chennai igen for Rambøll - denne gang for at hjælpe med til overtagelsen af den store vedligeholdelsesopgave, som Rambøll har fået for UNI-C. Jeg rejser afsted den 18. oktober og er tilbage igen den 28.

Experimentarium igenigenigen

03.10.2009
Hvad skal man bruge en lørdag eftermiddag i øsregnvejr til, hvis man ikke skal tage i experimentarium? Nej, der er ikke rigtig nogen alternativer, vel ... jo man kunne selvfølgelig osse spille matador og drikke varm kakao, men så er mulighederne vel ved at være udtømte?

Morgenudsigt

08.10.2009
Morgentåge

Efterårshaven

10.10.2009
Det er blevet koldt, men haven bærer stadig tegn fra en dejlig sommer.
 

Apokans fødselsdag

10.10.2009
Apokan går klasse med Andreas på Lille Værløse skole, og han har samme fødselsdag som mig - den 8. oktober. I dag var vi inviteret til fødselsdag - og det foregik inde i byen, med skattejagt i Kongens Have.

Efterårsferie

12.10.2009
Når skolen ikke står for underholdningen må forældrene træde til. Apokan ville gerne i svømmehallen og Andreas ville på Statens Museum for Kunst. Med lidt forplejning blev programmet ...

Aftenhimmel

14.10.2009, seneste kommentar 30.11.2009
30.11.2009 skrev anonymous
Super billede, perfekt til et header på en webside.
30.11.2009 skrev anonymous
Fra hkkl, RI

Efterår

15.10.2009
Himlen var pletfri og jeg havde ryddet op i listen af supportsager; ikke flere til mig og jeg kunne med god samvittighed tage hjem lige tidsnok til at høre 5-radioavisen i bilen. Jeg snuppede kameraet hjemme og gik straks min sædvanlige tur.
 

Oldmyretur

07.11.2009
Oldmyrerne har igen været afsted. I år kun 4. Vi valgte ellers den weekend med størst opbakning, men henimod selve weekenden faldt de fra en efter en med undskyldninger af vekslende kvalitet. Men alligevel var det en god tur. Jens Kragh har lagt flotte billeder op på Picasa.

Novemberfest

13.11.2009, kommenteret 02.12.2009
Hvert år tilbagevendende i november lægger Espebo masser af utrættelig energi i årets aktivitetsmæssige flagskib. Børn, pædagoger og for få frivillige forældre bruger uger på at forberede et dejligt arrangement med velforberedt underholdning på det helt rigtige niveau. Andreas var aftenens kemiprofessor med ufarlige eksplosioner.
02.12.2009 skrev anonymous
sikke et overdådigt flot show!

I Tisvilde efter julegrønt

02.12.2009
1. søndag i advent blev startskuddet på årets jul. Vibeke foreslog en udflugt til Tisvilde med indsamling af julegrønt som formål. Vandet var fladt, himlen smuk, vejret dejligt og skoven fuld af grønt og vi fik rigeligt med sager til vores juledekorationer, der nu pynter i stuerne både her og der.
 

I gamle dage

05.12.2009, kun adgang for Friend
Andreas klasse har haft et tema om gamle dage og i den forbindelse været på Nationalmuseet for at se deres klunkehjem.

Julebag

12.12.2009
Bror Jens, Andreas og jeg har gjort jule­forberedelser og sørget for brunekager og vaniljekranse til højtiden. Søndag hjalp Steen med indkøb af juletræ.

Jul i Tivoli

16.12.2009
Tivoli er smukt i snevejr, men koldt om fødderne. Andreas, Vibeke og jeg var i Tivoli i dag for at spise pizza og se det julepyntede Tivoli. Tivoli illuminationer er flot og Andreas prøvede en tur i bådene. Tivoli er smukt i snevejr, men koldt om fødderne. Andreas, Vibeke og jeg var i Tivoli i dag for at spise pizza og se det julepyntede Tivoli. Tivoli illuminationer er flot og Andreas prøvede en tur i bådene.
 

Snevinter

20.12.2009
Det er jo efterhånden ved at være sjældent, så det gælder om at nyde det, når det er.

Julekunst

29.12.2009
Andreas elsker at skabe, lære materialerne at kende, finde ud af hvad de kan bruges til og kan sagtens fordybe sig flere timer. Han ville derfor gerne på Statens Museum for Kunst og vi tog derind. Men børneværkstedet var lukket af sparehensyn så vi tog til Louisiana i stedet.