Vores hjemmeside 2.0

Andreas Boye | Hans Henrik Hammerum

[ Log In ]
 

Kommentarer

 

2008

31.12.2008
Fra vores dagligdag 2008

Andreas 8 år

16.02.2008


Klik her for at se billeder fra dagen.
 

Sidseldam i Gribskov

28.01.2008
Bror Jens foreslog Sidseldam, jeg ville gerne i skoven, Andreas syntes at Jens og Steen skulle med, jeg lavede leverpostej og Steen dukkede op før tiden.

Vi gik ad Bomvej, Brændemosevej og Fregatvej, besigtigede flådens egetræer, nedbrød dæmninger, undredes over profilen af den formodede F2's kanal, spiste piratos, kiggede forgæves efter anemoner, gættede retninger og skorstene i horisonten og nød vejret og januarsolen.

Da vi kom hjem, vandt herrehåndboldlansholdet EM-guldmedaljer, mens vi drak kaffe.

Kronborg

10.02.2008
Farbrødrene og deres nevø var igen på søndagstur med fotografen i det nordsjællandske. Teglværksmolen ved Nivå blev inspiceret, murstens tilvirkning undersøgt, smutsten kastet, skarvkoloni identificeret og egentlige våde sokker undgået (selvom man udsatte sig for betydelig risiko herfor).

Erik af Pommern overtog kronen efter Margrethe den 1. i 1396 (men fik først reel magt i 1412 da Margrethe den 1. døde), indførte sundtolden og opførte Krogen. Dette fremgik af plakatsøjle på Kronborg, der blev bygget af Chr.4 som erstatning for Krogen. Her gik vi rundt, snakkede om kanoner og salutter, nyordningen af nationalmuseet og prøvede at finde en pølsebod eller lignende, hvor man kunne få fyldt hul i maven og trang til børneslik. Nogen regner ikke Piratos for børneslik og spiser dem derfor kun i mangel af bedre.

Fastelavn på skolen

04.02.2008, kun adgang for Friend

På skolens hjemmeside lå der nogen billeder fra fastelavn, som de fejrede på skolen. Dem skal I da også have glæde af.

 

Humanoids

25.02.2008
Hans forældre flottede sig og opfyldte hans største ønske: LEGO Mindstorms.

Oprydning

02.03.2008
Vi tager et meget lille nøk på Virum Stationsvej en gang i mellem for at få fordelt og afviklet huset. Hver gang dukker der ting op ... denne gang et lille billede af Steen som meget lille.

I Sydhavnen

02.03.2008, kommenteret 07.03.2008
Andreas kom igen på tur med brødrene og det er da meget sjovt (når det ikke er for koldt, blæsende eller strabadserende) og der i øvrigt er forsyninger nok af børneslik. Denne gang til København for at se de seneste nyskabelser: broen over sydhavnen til Islands Brygge, det nye skuespilhus ved Nyhavn og broen over baneterrænet ved Østerport station.
07.03.2008 skrev anonymous
Bryggebroen og den ved Østerport station bruger jeg ofte - I skuespilhuset kan man få morgenmad i Ofelia.....
 

Emneuge i skolen: Skovby

14.03.2008, kun adgang for Friend
Andreas klasse har haft emneuge, hvor de har levet i "Skovby". De har lavet butikker, avis og restaurant m.m.

Super Mario DS (Nintendo)

08.03.2008
Andreas første større investering for egne midler er en Nintendo spillecomputer. Vibeke har i den anledning foræret ham et spil - Super Mario DS - til den. Det er ikke billigt. Det giver stor glæde, men selvfølgelig også ønsket om flere spil, som den aktuelle økonomiske formåen ikke rækker til. Det snakker vi om - men Andreas møder ikke megen forståelse fra sin far. Meldingen er: "Det må du spare sammen til."

Sommerhuset i Vile - Revisited

15.03.2008
Jeg ville gerne bruge noget af min påskeferie sammen med Andreas, og det blev så til at jeg kørte til Vile lørdag morgen, hvor Andreas, Vibeke og bedsteforældre havde indtaget sommerhuset. Det blev til gåtur for at se spor efter gylleudslip (der var ingen tydelige spor - til gengæld strabadser med at passere et svært gennemtrængeligt brombærkrat) og selvfølgelig overdådig servering fra Inga og Egons cuisine. Billedet viser den overdådige udsigt fra sommerhusets vinduer, der skifter fra øjeblik til øjeblik som lyset ændrer sig.

Bastrup Ruin og Bastrup Sø

30.03.2008
Steen syntes vi skulle se Bastrup Ruin og gå på stien langs søen. Og det gjorde vi så, Steen, Andreas og mig. Andreas gættede, at vi gik i alt 3 km, og det er nok ret præcist. Jeg har så siden fundet ud af at den rigtige betegnelse er Bastrup Stenhus. Klik her hvis du vil se stenhuset fra luften og her for glimrende beskrivelse og flere billeder.
 

Aftenhimmel

06.04.2008, seneste kommentar 09.04.2008
08.04.2008 skrev anne
Er det aftenhimlen set fra Hasselhaven?
09.04.2008 skrev hhh
Ja tæt ved (taget ovre ved Golfbanen, 50-100 m fra huset)

Aftentur i April

09.04.2008


Planer for 2008

07.07.2008, kun adgang for Friend
I øjeblikket er der desværre kun planer om en yderligere rejser i løbet af 2008:
13. december  -  5. januar 2009   Uganda og Sudan
Min egen "sommerferie". Jeg vil gerne besøge Lars og fejre jul i Sudan og rejser via Uganda, hvor jeg vil besøge nogen af de virksomheder jeg har investeret i igennem MyC4 ... og så håber jeg på, at vi kan finde ud af at arrangere et besøg i en af Ugandas Nationalparker omkring Nytår.

Billeder fra første skoledag i 1.A

01.04.2008, kun adgang for Friend
Jeg fandt nogen gode billeder i klassens fotoalbum fra første skoledag i 1.A.
 

Dæmninger og plyspind i forårsskoven

12.04.2008
Steen, Andreas og jeg var nede i skoven for at se på Andreas dæmning, anomoner, sol, uudsprungne bøgetræer, hvidtjørn.

Lørdag eftermiddag: Nintendo

26.04.2008, kun adgang for Friend
Sascha ringede lørdag omkring frokost: Julian ville gerne lege. Jeg hentede ham og drengene hyggede sig med deres Nintendoer i sofaen hele eftermiddagen ... ja skidt; i morgen skal vi være ude hele dagen, så det går jo nok.

Ales Stenar

27.04.2008
Vibeke foreslog, at vi - Andreas, hende og jeg - tog en tur til Sverige; til Ales Stenar. Og det gjorde vi. Afsted søndag morgen (ja, ja efter Store Nørd i tv) og afsted over Øresundsbroen, indkøb i ICA i Ystad og så ...

Ales Stenar er et oldtidsminde, en skibssætning ved Kåseberga; en lille fiskerby ca. 15 km øst for Ystad. De fleste mener stensætningen er rejst i sen jernalder, tidlig vikingetid (et eller andet sted i perioden 500 - 800); enkelte har dog gættet på at det er meget ældre og stammer fra tidlig stenalder (ca. 3500 f.kr.).
 

Skumring ved dæmningen

26.04.2008
Andreas og jeg har bygget en dæmning ved et lille vandløb nede i skoven. Vi går jævnligt derned og og bruger lidt tid på at få våde støvler og mudder på bukserne.

Med kamera gennem byen

02.05.2008
Var sulten. Overvejede at gå i biografen. Besluttede at tage kameraet med. Satte bilen ved Flintholm. Resten kan du se.

Mosetur

06.05.2008, kun adgang for Friend
Nu har Andreas igen været på tur med klassen.
 

Tivoli en smuk aften i Maj

10.05.2008
Det var lørdag inden Pinse og det havde været dejlig vejr hele dagen. Andreas havde været ovre og lege hos Julian, men vi skulle jo finde på noget bagefter, og det blev så en Tivolitur. Vi prøvede ikke noget (udover legepladsen lige ved udgangen mod rådhuset), så vi brugte kun penge på slushice til Andreas og rigtig is til mig - og jo - for to kr. guf til fiskene, men det var en rigtig sjov og hyggelig aften alligevel.

Igen en aften i Tivoli

22.05.2008
Lars Anderskouv var tilbage i Danmark i 14 dage for at deltage i det tilbagevendende årlige ledermøde i MS og Kiyingi var i Danmark for at deltage i ungdomskonferencen i tilknytning til Copenhagen Consescus 2008. Det lykkedes Lars at samle fanskaren til en dejlig tur i Tivoli og spisning på Café Ketchup.

Bybilleder

30.05.2008
Jeg var god. Jeg var ude at løbe og tog derefter over og slog græsplænen i Virum, inden jeg tog til byen. Jeg stillede bilen i Ryesgade og gik derfra.
 

Dragracing i Malmø

31.05.2008
Glem drivhuseffekten, husk ørepropperne og tag det som en oplevelse. Motorsportfolk, og vel i særlig grad dem, der har hang til dragracing, skænker ikke CO2-udledningen mange tanker. Dragracing er ikke bæredygtigt. Vi (Vibeke, Andreas og jeg) var dårligt kommet ind på pladsen før Andreas ville hjem. Det her larmede for meget, men vi fandt et sted man kunne få ørepropper og blev alligevel et par timer på Meca Raceway i Malmø Oliehavn.

Fætter/kusine-halløj hos Mette i Sorø

01.06.2008, kommenteret 02.06.2008
Mette, der er datter af min mors lillebror Mogens, inviterede til det årlige komsammen blandt min mormors børne- og oldebørn. Ja, der er sågar et tipoldebarn blandt de potentielle deltagere. Vejret var upåklageligt og arrangementet hyggeligt. Fint at der var så lidt arrangereret og så gode rammer. Oluf er opfordret til at tage sig af løjerne næste gang.
02.06.2008 skrev anonymous
Fantastiske billeder fra fætterkusinetræf!

Med klassen i Botanisk Have

23.05.2008, kun adgang for Friend
Og så har Andreas minsandten været med klassen i Botanisk Have.
 

Minigolf i Hornbæk: 85 - 61

05.06.2008, kommenteret 11.06.2008
Grundlovsdag er skolefridag og vi tog til Hornbæk i umiddelbar forlængelse af at Andreas var kommet hjem efter at have leget med og sovet hos Julian. Først legede Andreas på stranden og derefter spiste vi is og og så spillede vi Minigolf. Andreas er en mestergolfer i svøb: han har nu - i en alder af kun 8 år - kun brug for et lille handicap for at slå mesteren.
11.06.2008 skrev anonymous
jeg bliver nødt til at udfordre Andreas! kærlig hilsen faster

En dejlig weekend

22.06.2008
Det har været en dejlig weekend; både hjemme og ude ... og i morgen er det Skt. Hans.

Copenhagen Sightseeing

28.06.2008
Austin - my colleague from India - is here almost two weeks to test the software release they have prepared in Chennai, India. But it should not be work all the time, so I took Austin on sightseeing saturday afternoon and evening. We visited the open air museum, climbed Rundetårn, saw the little mermaid, walked along the harbour and had a dinner in my Pakistan restaurant. Wonderful to try to give back some of the hospitality I have always felt when I was with my colleagues in India.
 

In the glider

03.07.2008, commented 21.09.2008
This day was the last Austin was in Denmark. Erik from our team is a passionate glider and he had arranged a trip to Kaldred Airfield where Austin would try a tour with a glider. I find it was an exceptional good idea to give him this experience. Luckily it was also possible for Jesper and I to try a tour in the glider. Fantastic.

We finalized the experience in a thai restaurant with a beautiful view over Holbæk fjord.
21.09.2008 skrev anonymous
Erik Det var en fin tur, og restauranten på Holbæk Havn var et scoop- tak Jesper !

Skolesommer­ferie­periode

20.07.2008

Jeg har taget lidt billeder sådan af hvad der er sket her i dagene efter at Andreas er kommet hjem fra Grønland: Havearbejde med familien (dvs. mine brødre og søster) på Virum Stationsvej, der endnu ikke er solgt - vil du købe?, hindbær plukket og kogt til marmelade, Apokan var på besøg og spillede Wii, Victor var her også og legede med papirflyvere/"drager" og hver morgen spiser Andreas havregryn med mælk og sukker - det er han åbenbart begyndt på på Grønland.

Sæbekasseløb

05.09.2008, seneste kommentar 06.09.2008
Fritidshjemmene og skolefritidsordningerne i Værløse arrangerer hvert år sæbekasseløb for børn i børnehaveklasse og 1. - 3. klasse. Vældigt arrangement med masser af børn, heppekor og kampgejst blandt børnene og nysgerrige forældre, der får en god undskyldning til at tage tidligt hjem fra arbejde. Jeg var der så også med mit kamera.
05.09.2008 skrev anonymous
Sikke et held det var så dejligt vejr. Hvad syntes Andreas om dagen? kh Anne
06.09.2008 skrev hhh
Andreas var ikke så heldig med sit løb; men han var glad for, at Espebo vandt begge klasser.
 

Bertel 50 år

07.09.2008
Bertel inviterede til 50 års fødselsdag med børn og medbragt spisning og cirkusforestilling på græsset foran lejligheden i Vanløse. Stor familie og mange venner og endnu flere børn forlystede sig med hinanden på en fornøjelig dag, som Bertel forhåbentlig vil have som kært minde mange år fremover. Andreas og jeg havde det dejligt; mit kamera var med og resultatet naturligvis tilgængeligt her på kanalen.

Med klassen i Farum Skulpturpark

03.09.2008, kun adgang for Friend
Andreas har været med klassen i Farum Skulptur Park. Katrine, klasselæreren, har lagt flotte billeder op.

Cykeltur

19.09.2008, kun adgang for Friend

2A har været på cykeltur rundt om Søndersø. Det ser ud til at have været rigtig sjov.

 

Endnu en dejlig weekend

05.10.2008
En lørdag sammen med Vibeke og en søndag med vores sædvanlige gode aktiviteter. Mangel på fantasi? Måske. Eller bare en god blanding af nyt og gammelt, ukendt og kendt.

Kulturnatten

10.10.2008


... øl-kultur er vel også en slags kultur?  

Æbleplukning på Virum Stationsvej 102

12.10.2008
Hus og have passer ikke sig selv, så lejlighedsvis er indsats påkrævet, når man er husejer ... og det er vi i fællesskab, Anne, Jens, Steen og jeg.
 

Andreas legegruppe

21.10.2008
I Andreas klasse har forældrene aftalt at dele børnene ind i legerupper, som på skift leger hos hinanden, så de kommer rundt og ser hvordan de andre bor. Vigtigt da de er meget forskellige.  Andreas er sammen med Mahmut, Sirin, Melek og Anders. I dag var de hjemme hos os. De hjemmebagte boller blev spist med stor appetit (jeg havde faktisk håbet, at der blev nogen til overs, men ak ...) og så blev legesagerne pakket ud. Både Wii og racerbane. Og da det blev kedeligt gik de over på legepladsen og spiste flødeboller. Og så ind igen for at spille lidt Nintendo DS. Melek blev hentet først. Anders far hentede resten lidt senere.

IT-kursus

30.10.2008, kun adgang for Friend
De har haft IT-kursus i Andreas klasse.

Min weekend ...

08.11.2008
... har været aktiv. I byen fredag aften på Belis Bar, på skolen lørdag formiddag, hvor Andreas var bolchekoger i Væreby, ude at løbe (se tiden), hos Vibeke at spise Indisk, og søndag først ud at køre jord fra forrige weekends arbejde med hækken og derefter i Virum for at rydde op i værktøj og haveredskaber.
 

01.11.2008, kun adgang for Friend
Julians mor ville gerne have ro til at rydde opefter sin fødselsdag, så Julian var med Andreas i Experimentarium. Her er billeder fra leg med chroma key (ved ikke om teknikken har et dansk navn) og spejle.

2.a skriver fantasihistorie om et dyr

10.11.2008
I dag havde Andreas for en gangs skyld lektier for. Han skulle skrive stil. Et eventyr om et dyr. Det skulle være fiktion, forklarede han i bilen hjem fra Espebo. Mindst tre sider (og højst 7, men denne overgrænse var ikke så relevant) havde Katrine skrevet i vejledningen. Andreas støttet af Vibeke havde lavet et stort forarbejde med at finde ud af hvad historien skulle dreje sig om og havde skrevet det første store stykke. Det var så op til Andreas og mig at gøre værket færdig. Ja det var jo Andreas der skulle arbejde, men sådan en større opgave kræver hjælp og støtte(!). Jeg synes værket fortjener at blive publiceret.

Dagligliv i Hasselhaven

28.11.2008

Vi hygger os i Hasselhaven - Andreas og jeg. Vi er inde og ude. Sammen og hver for sig. Her er udpluk af aktiviteter og stemningen fra de sidste 14 dage af november.

 

Lego­land 2008

15.10.2008
Også i år var Andreas og jeg i Legoland via bedste­forældrene i Horsens. Denne gang sov vi på Zleep-hotel ved luft­havnen. Vi spurgte lige om der var et værelse ledigt på Legoland Hotel, og en suite med udsigt over parken var ledig til den nette sum af 3850 kr. Det inkluderede så også entre til Legoland to dage, middag og morgenmad, men alligevel lidt "over the top" efter min smag og pengepung ... og denne gang var det far, der bestemte.