Vores hjemmeside 2.0

Andreas Boye | Hans Henrik Hammerum

[ Log In ]
 
 

Genbesøg i Chennai 2007

05.12.2007
Igen i Chennai hos Shashi og Monica. Vi vandt opgaven for Færdselsstyrelsen og nu er jeg igen hernede for at aftale i detaljer hvilken opgave vores indiske venner skal løse.

Jeg fik overtalt Shashi til at finde et hotel midt i byen, fremfor ved lufthavnen, så denne gang vil jeg forhåbentlig få flere muligheder for at komme omkring i den knapt afmålte fritid. Jeg prøver at skrive lidt til hjemmesiden og tage nogen enkelte billeder du kan se. Det bliver nu nok ikke mange, for det tager en krig (og lidt til) at uploade dem til hjemmesiden.

Billedet viser udsigt over Chennai fra restauranten på toppen af hotellet.

En søndag er kun næsten nok ...

03.12.2007
... for at komme til hægterne efter en nat uden søvn og en lang flyrejse, for det tog selvfølgelig længere tid end påregnet, at få afsluttet mine gøremål og pakke kufferten.

Jeg brugte dage til at sove og lige se mig lidt omkring. Aftenen blev tilbragt med at spise på den overdådige restaurant på toppen af hotellet.

Klik her hvis du vil se de få billeder jeg tog.
 

L&T Infotech og CBS-teamet

09.12.2007
Billeder fra L&T Infotech